Brug skemaet og nøglebegreberne. Argumentér for, hvordan de fire pædagogiske traditioner kan inspirere til, at børn udvikler sig gennem erfaringer. Hvilke styrker og svagheder har de forskellige teorier?

 

Pædagogisk realisme: (Emma Gad)

Læringen er baseret på: Learning by being taught. Børnene i den pædagogisk realisme handler om at børnene skal tilpasse sig. Erfaringerne bliver dannet gennem opdragelsen, uddannelsen eller undervisningen – her lærer de at tilpasse sig samfundet.

Fordele:

·         Individets skæbne og identitet er forudbestemt.

·         Et regelsæt - der bliver ikke stillet spørgsmålstegn

 

Ulemper:

·         Individets skæbne og identitet er forudbestemt.

·         Et regelsæt - der bliver ikke stillet spørgsmålstegn

·         Der bliver ikke taget højde for det enkelte individ

 

Humanistisk pædagogik:

I denne pædagogik får børnene lov til at udfolde sine særevner, undre sig og have sin egen virkelighedsopfattelse. Fokus flyttes fra ydre vilkår (instruktioner) til indre vilkår (forståelse). 

Fordele:

·         Barnet får lov til at udvikle sin særevne

Ulemper:

·         Barnet får kun lov til at udvikle sin særevne

 

Kritisk pædagogik:

Børnene har frihed til at udvikle sig gennem sine erfaringer, dog skal børnene kende sine magtrelationer i samfundet, børnene har lov til at dele sin viden – det er helt okay at træffe sine egne valg i samfundet. Fordi din far er landmand, behøver du ikke blive landmand, der er nu mange flere muligheder at vælge i mellem.

Fordele:

·         Barnet har flere muligheder i samfundet

Ulemper:

·         Barnet har flere muligheder i samfundet

 

Konstruktiv pædagogik:

ALT bliver revurderet – opdagelse, uddannelse og undervisning. Børnene bestemmer selv hvordan erfaringerne skal påvirke dem, fordi børnene selv har skabt dem (konstruktion), genskabt dem (rekonstruktion) eller opdelt dem i delelementer og forholdt sig kritisk til dem (dekonstruktion)

Fordele:

·         Mulighederne er uendelige

·         Ansvaret ligger hos det enkelte individ

Ulemper:

·         For mange muligheder

·         Svært at vælge mellem disse muligheder og er det det rigtige valg

·         Tvivl på sin identitet

·         Ansvaret ligger hos det enkelte individ

 

Hvordan adskiller argumentationerne sig fra hinanden

Disse fire adskiller sig fra hinanden, da det er gået fra det moderne til det postmoderne samfund, så derfor har pædagogikken ændret sig. Det er gået fra den mere autoritære pædagogik til den konstruktive, hvor barnet selv kan tage stilling til sine erfaringer.    

 

Kan man have en pædagogisk praksis uden bagvedliggende teori?

Det kan man godt, fx en privat dagpleje. (Der er garanteret en masse regler og love for det, som man helt sikkert kan finde mere om på nettet eller ved at kontakte kommunenJ)

 

I givet fald, hvordan vil det se ud?

http://www.tinnasprivatedagpleje.dk/31384368

Sådan kan fx en pædagogisk praksis uden bagvedliggende teori se ud.

 

Hvorfor er det relevant/ ikke relevant?

Dette er helt op til det enkelte menneske og dennes normer og værdier, om det er relevant/ikke relevant at have en bagvedliggende teori.

 

Refleksionsspørgsmål part 1.

Dannelse handler ikke om disciplinering og tilpasning, men om overskridelse og forandring. Overvej, hvilke barrierer der kan være i institutionen i forhold til at understøtte dannelsesprocesser. Tænk både på forhold hos pædagogen, forhold i institutionen og i samfundet:

Når der bliver snakket om menneskets dannelse, skal vi forholde os til 3 forhold: dannelse i forhold til sig selv, dannelse i forhold til samfundet og dannelse i forhold til verden.

Handleplaner, regler, love, kulturforskelle, indretning, normering, tage hensyn til brugernes forskellige læringsstile, de pårørendes indflydelse/holdninger.

 

Diskutér, hvordan pædagogikken i institutionen kan give mulighed for, at barnet kan komme til at stå i forhold til både sig selv, samfundet og verden. Hvilke indhold skal børn præsenteres for, og hvilke processer bør man som pædagog understøtte?

Gennem leg kan brugerne lærer om sig selv, samfundet og verden (mor, far og børn, politi og røver, kvalitativ interaktion som fx højtlæsning)

Gennem dannelsesprocessen skal pædagogen være opmærksom på barnets behov og udvikling.

Mange peger på, at vi lever i et senmoderne samfund, der er præget af autoritetstab, hvorfor dannelse bliver til selvdannelse. Hvilken rolle får pædagogen i dette samfund? Hvordan kan denne rolle bedst udfyldes?

Pædagogens vigtigste rolle er at arbejde ud fra opdragelse, omsorg og undervisning. Hvis du mestre disse tre ting er du i vores optik en god og professionel pædagog.

 

Refleksionsspørgsmål part 2.

Diskutér de opgaver, pædagogiske institutioner har i dagens samfund og vurdér, hvordan uddannelsen kvalificere studerende til at løse dem.

Den nuværende pædagogiske uddannelse tvinger de studerende til at reflektere over deres handlinger, meninger, tanker osv. – hvad kunne jeg have gjort anderledes?

Vi får nogle redskaber/teorier/begreber, som vi kan vælge at bruge i praksis, nogle sidder i vores habitus og vi reagerer ud fra vores rygsæk.

Er samfundsmæssig bevidsthed nødvendig for pædagogens arbejde i dag? Diskutér hvordan den kommer i spil i det daglige arbejde.

Det er efter vores mening relevant at kende de samfundsmæssige forhold, da en af vores fineste opgaver, som pædagog er, at klæde brugerne på til samfundet. Det er vigtig at kunne begå sig socialt.

Som pædagog skulle vi gerne være opmærksom på om lille ny tilkommet ”MGala” fra Burkina Faso, forstår at begå sig i den danske kultur og det danske samfund, så der opstår en god balance (forventningsafstemmelse) mellem ”MGalas” oprindelig kultur og den danske.

Samtidig skal vi også være opmærksomme på lille ”Birgers” sprogproblemer, og at han får den rigtige sprogstimulering, han kan begå sig (bedre) i forskellige sociale arenaer.

Hvordan skal pædagogen løse dilemaet mellem kravene fra ”den anden” (barn, bruger, borger) og de betingelser samfundet stiller for pædagogisk arbejde?

Pædagogen skal efter bedste hensigt følge sit hjerte, etik, regler og behovet hos ”den anden”. Dette er vores holdning og svar på ovenstående spørgsmål.