Brug skemaet og nøglebegreberne.
Argumentér for, hvordan de fire pædagogiske traditioner kan inspirere til, at
børn udvikler sig gennem erfaringer. Hvilke styrker og svagheder har de
forskellige teorier?
Pædagogisk realisme: (Emma Gad)
Læringen er
baseret på: Learning by being taught. Børnene i den pædagogisk realisme handler
om at børnene skal tilpasse sig. Erfaringerne bliver dannet gennem opdragelsen,
uddannelsen eller undervisningen – her lærer de at tilpasse sig samfundet.
Fordele:
·
Individets
skæbne og identitet er forudbestemt.
·
Et
regelsæt - der bliver ikke stillet spørgsmålstegn
Ulemper:
·
Individets
skæbne og identitet er forudbestemt.
·
Et
regelsæt - der bliver ikke stillet spørgsmålstegn
·
Der
bliver ikke taget højde for det enkelte individ
Humanistisk
pædagogik:
I denne
pædagogik får børnene lov til at udfolde sine særevner, undre sig og have sin
egen virkelighedsopfattelse. Fokus flyttes fra ydre vilkår (instruktioner) til
indre vilkår (forståelse).
Fordele:
·
Barnet
får lov til at udvikle sin særevne
Ulemper:
·
Barnet
får kun lov til at udvikle sin særevne
Kritisk pædagogik:
Børnene har
frihed til at udvikle sig gennem sine erfaringer, dog skal børnene kende sine
magtrelationer i samfundet, børnene har lov til at dele sin viden – det er helt
okay at træffe sine egne valg i samfundet. Fordi din far er landmand, behøver
du ikke blive landmand, der er nu mange flere muligheder at vælge i mellem.
Fordele:
·
Barnet
har flere muligheder i samfundet
Ulemper:
·
Barnet
har flere muligheder i samfundet
Konstruktiv
pædagogik:
ALT bliver
revurderet – opdagelse, uddannelse og undervisning. Børnene bestemmer selv
hvordan erfaringerne skal påvirke dem, fordi børnene selv har skabt dem
(konstruktion), genskabt dem (rekonstruktion) eller opdelt dem i delelementer
og forholdt sig kritisk til dem (dekonstruktion)
Fordele:
·
Mulighederne
er uendelige
·
Ansvaret
ligger hos det enkelte individ
Ulemper:
·
For
mange muligheder
·
Svært
at vælge mellem disse muligheder og er det det rigtige valg
·
Tvivl
på sin identitet
·
Ansvaret
ligger hos det enkelte individ
Hvordan adskiller argumentationerne
sig fra hinanden
Disse fire
adskiller sig fra hinanden, da det er gået fra det moderne til det postmoderne
samfund, så derfor har pædagogikken ændret sig. Det er gået fra den mere
autoritære pædagogik til den konstruktive, hvor barnet selv kan tage stilling
til sine erfaringer.
Kan man have en pædagogisk praksis
uden bagvedliggende teori?
Det kan man
godt, fx en privat dagpleje. (Der er garanteret en masse regler og love for det,
som man helt sikkert kan finde mere om på nettet eller ved at kontakte kommunenJ)
I givet fald, hvordan vil det se ud?
Sådan kan fx
en pædagogisk praksis uden bagvedliggende teori se ud.
Hvorfor er det relevant/ ikke
relevant?
Dette er
helt op til det enkelte menneske og dennes normer og værdier, om det er
relevant/ikke relevant at have en bagvedliggende teori.
Refleksionsspørgsmål part 1.
Dannelse handler ikke om
disciplinering og tilpasning, men om overskridelse og forandring. Overvej,
hvilke barrierer der kan være i institutionen i forhold til at understøtte
dannelsesprocesser. Tænk både på forhold hos pædagogen, forhold i institutionen
og i samfundet:
Når der
bliver snakket om menneskets dannelse, skal vi forholde os til 3 forhold:
dannelse i forhold til sig selv, dannelse i forhold til samfundet og dannelse i
forhold til verden.
Handleplaner,
regler, love, kulturforskelle, indretning, normering, tage hensyn til brugernes
forskellige læringsstile, de pårørendes indflydelse/holdninger.
Diskutér, hvordan pædagogikken i
institutionen kan give mulighed for, at barnet kan komme til at stå i forhold
til både sig selv, samfundet og verden. Hvilke indhold skal børn præsenteres
for, og hvilke processer bør man som pædagog understøtte?
Gennem leg
kan brugerne lærer om sig selv, samfundet og verden (mor, far og børn, politi
og røver, kvalitativ interaktion som fx højtlæsning)
Gennem
dannelsesprocessen skal pædagogen være opmærksom på barnets behov og udvikling.
Mange peger på, at vi lever i et
senmoderne samfund, der er præget af autoritetstab, hvorfor dannelse bliver til
selvdannelse. Hvilken rolle får pædagogen i dette samfund? Hvordan kan denne rolle
bedst udfyldes?
Pædagogens
vigtigste rolle er at arbejde ud fra opdragelse, omsorg og undervisning. Hvis
du mestre disse tre ting er du i vores optik en god og professionel pædagog.
Refleksionsspørgsmål part 2.
Diskutér de opgaver, pædagogiske
institutioner har i dagens samfund og vurdér, hvordan uddannelsen kvalificere
studerende til at løse dem.
Den
nuværende pædagogiske uddannelse tvinger de studerende til at reflektere over
deres handlinger, meninger, tanker osv. – hvad kunne jeg have gjort anderledes?
Vi får nogle
redskaber/teorier/begreber, som vi kan vælge at bruge i praksis, nogle sidder i
vores habitus og vi reagerer ud fra vores rygsæk.
Er samfundsmæssig bevidsthed
nødvendig for pædagogens arbejde i dag? Diskutér hvordan den kommer i spil i
det daglige arbejde.
Det er efter
vores mening relevant at kende de samfundsmæssige forhold, da en af vores
fineste opgaver, som pædagog er, at klæde brugerne på til samfundet. Det er
vigtig at kunne begå sig socialt.
Som pædagog
skulle vi gerne være opmærksom på om lille ny tilkommet ”MGala” fra Burkina
Faso, forstår at begå sig i den danske kultur og det danske samfund, så der
opstår en god balance (forventningsafstemmelse) mellem ”MGalas” oprindelig
kultur og den danske.
Samtidig
skal vi også være opmærksomme på lille ”Birgers” sprogproblemer, og at han får
den rigtige sprogstimulering, han kan begå sig (bedre) i forskellige sociale
arenaer.
Hvordan skal pædagogen løse dilemaet
mellem kravene fra ”den anden” (barn, bruger, borger) og de betingelser samfundet
stiller for pædagogisk arbejde?
Pædagogen
skal efter bedste hensigt følge sit hjerte, etik, regler og behovet hos ”den
anden”. Dette er vores holdning og svar på ovenstående spørgsmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar