Friluftsliv og bevægelse - Friluftens Helte

Indledning

Vi er igennem de sidste 6 uger blevet præsenteret for friluftsliv, bevægelse og didaktiske modeller, teorier og begreber. Vi har i forbindelse med dette modul skulle finde en aktivitet til en valgfri målgruppe. Vi har valgt en målgruppe fra Fonden Krobakken i Skovsgård med personer med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse. En af de ting Fonden Krobakken lægger stor vægt på, er at støtte og hjælpe så beboeren kan leve et så selvstændigt liv som muligt. Dette er taget med i vores overvejelser omkring vores aktivitetsdag.

Vores aktivitetsdag

For målgruppen for Fonden Krobakken valgte vi at lave en aktivitetsdag, hvor vi valgte fem forskellige aktiviteter i det fri. (se bilag 1).

Denne målgruppe er svær at få med ud i det fri, hvis der ikke er en belønning. Derfor tog vi udfordringen op og havde som mål at udvikle deres natursyn og få dem til at se, at oplevelsen kan være belønningen i sig selv. Grunden til vi valgte at lave aktiviteter i naturen er, at undersøgelser viser, at det styrker menneskets sundhed, livskvalitet og trivsel, som f.eks. stressnedsættelse.[1]

Selve det at være fysisk aktiv er med til at forebygge sygdomme, bevare sundheden og kan øge det enkelte individs selvværd og fællesskabsfølelse.[2]

Didaktik og SMTTE-modellen

Ordet ”didaktik” kommer af det græske ord ”Didáskein” og betyder at ”undervise” eller ”at belære”.[3] Didaktik er: ”praktisk-teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning og læring”.[4] Didaktik er altså læren om læring. Vi har valgt at bruge den didaktiske SMTTE-model som redskab til at opnå nogle af dette moduls læringsmål. (Se bilag 2) SMTTE-modellen fungerer sådan, at hvis man ændrer på ét af punkterne som fx målet, så ænder resten af punkterne sig også. Dermed er SMTTE-modellen altid aktiv og ændrer sig hele tiden. Den kører i en cirkulær proces[5] (eller en spiral, om man vil), hvor man kan starte forfra igen og igen. SMTTE-modellen er en refleksionsmetode til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling.[6] Den er god til at planlægge aktivitet for alle målgrupper. Da der hele tiden skal evalueres og reflekteres over aktiviteten, forsvinder fokus på opgaven aldrig. Den fungerer som en slags huskeseddel, men ikke som en kvalitetsgaranti for aktiviteten. SMTTE-modellen fungerer sådan, at hvis man ændrer på ét af punkterne som fx målet, så ændrer resten af punkterne sig også. Dermed er SMTTE-modellen altid aktiv og ændrer sig hele tiden. Den kører i en cirkulær proces, hvor man kan starte forfra igen og igen.

Natursyn

Natursyn handler om menneskers holdning til naturen og hvordan man kan vælge at behandle og udnytte omgivelserne. I nogle kulturer er naturen til for menneskets skyld, mens at i andre kulturer må mennesket rette sig ind efter og respektere naturen. Hvis man kigger på den ene ende af spektret på natursyn, så ses naturen her som det fuldkommen uberørte natur, dvs. ødemarker og urskove, som ikke er kontrollerede af mennesker, hvilket er svært at finde nu til dags. Går man over i den anden ende af spektret, ses naturen som alting, altså både det kultiverede og ikke-kultiverede. På den måde bliver mennesket dermed også en del af naturen og kan derfor ikke stå til ansvar for, hvad det gør og ikke gør ved naturen. På den måde skal mennesket heller ikke stå til ansvar overfor naturen. Ofte bliver der snakket om, at ”vi skal værne om naturen”, altså passe på den. Men faktum er, at naturen nok skal passe på sig selv. Det vi i stedet bør bekymre os om er, hvorvidt mennesket som art kan overleve, hvis vi behandler naturen, som vi vil.[7]

Da vi var ude på Krobakken for at snakke med vores målgruppe om natursyn, kom der mange negative holdninger til at være udenfor. De fleste kunne ikke forestille sig at skulle lave noget udenfor, som de sagtens kunne lave indenfor. Hvorfor skulle man dog træne udenfor, hvis der var et motionscenter med tag over hovedet i stedet? Og hvorfor tage til stranden, når der er en fin svømmehal, som kan benyttes i stedet? En af beboerne forklarede, at hun havde været til Rasmus Seebach koncert, hvilken var en god oplevelse for hende – lige indtil det begyndte at regne. Så var det ikke sjovt længere. Vores målgruppes syn på naturen handlede altså for dem om de naturlige ting som vind og regn, og hvis man skal placere dem inden for Hans Finks 7 forestillinger om naturen[8], så lander de nok under nr. 4; ”Naturen som det grønne”. Her opfattes naturen nemlig som det levende og organiske, dvs. planter og dyr, hvilket især var det, som vores målgruppe forbandt med naturen. Da vi på aktivitetsdagen spurgte dem om, hvad de lagde mærke til i naturen, var det nemlig især dyr og blomster, der blev nævnt.

Mange mennesker i dag kender ikke meget til naturen, men synes alligevel at den er vigtig og vil gerne tættere på den. Dog er naturen ikke et kendt område og kan derfor være en stor mundfuld for mange mennesker, fx for vores målgruppe på Krobakken. Hvis nu man forestiller sig, at nogle forældre har haft et anstrengt syn på naturen, fordi de er vokset op inde i byen, så tager de måske ikke deres børn med på tur i skoven og andre steder i naturen. Dette kan gøre børnene ”naturfremmede”, fordi de kun har mulighed for at danne sig viden og forestillinger om naturen via sekundære oplevelser – altså gennem forældrenes fortællinger eller gennem bøger og elektroniske medier. På samme måde kommer vores målgruppe ikke ud og opleve alt det positive i naturen på egen krop, hvis ikke nogen hjælper dem over deres opfattelse af, at naturen er negativ (fx pga. regnvejr, store bakker, motion og andre ting, som de ikke bryder sig om).

Natur-boblerne

Modellen "Kategorier i moderne friluftsliv" af Andkjær viser fem felter, der hver især siger noget om de forskellige retninger inden for friluftsliv.[9] (Se figur)

Vi har i vores opgave med aktivitetsdagen med beboerne, brugt denne model til at lave et udgangspunkt for, hvor vi havde forestillet os, hvor på skalaen vi gerne ville have, at beboerne skulle placeres og bevæge sige rundt i de fem forskellige felter for her efter at se, hvor de rent faktisk lå. Det midterste felt i modellen hedder "friluftsaktiviteter i naturen". Dette felt var vores mål og udgangspunkt. Vores målgruppe på Krobakken er, som tidligere nævnt, ikke glad for at bevæge sig rundt udenfor i naturen og har det bedst indendørs. Så for os var det en kæmpe sejr, da vi formåede at få beboerne med ud i naturen og lege de forskellige lege, som vi på forhånd havde planlagt for dem.

I vores sidste aktivitet sluttede vi af med sandwich. Oprindeligt havde vi planlagt at spise udenfor (felt "traditionelt nordisk friluftsliv”), men vi blev nødt til at ændre på vores aktivitet, for at opretholde den gode oplevelse for beboerne, der frøs, og holde dem i aktivitet, og vi gik derfor inden for, for at spise. Generelt gennem alle aktiviteterne var vi rigtig langt ude på aksen "stemning". Beboerne forstod aktiviteterne. Nogle med lidt mere forklaring end andre, men der var en god forståelse fra alle beboerne. Alle havde en god indlevelse og ville gerne deltage.Vi legede en aktivitet, vi har kaldt for "naturløb", hvor vi på forhånd havde fundet nogle ting i naturen, som de herefter skulle finde tilsvarende vores.  I denne aktivitet placeres beboerne i det øverste felt "naturliv og naturvejledning", fordi vi i denne leg også snakkede om og forklarede hvad de forskellige blomster, blade og buske mm. hed. Denne aktivitet fokuserede meget på det kognitive og den anerkendende pædagogik. Denne form for fremgangsmåde lægger sig meget op af Vygotskys metode kaldet NUZO, hvor man bevæger sig fra den yderste cirkel “kan ikke endnu” til den mellemste cirkel “kan med hjælp” og til sidst ender i den inderste cirkel “kan selv”. (Se bilag 3)

På aksen "overskridelse og udfordring (sentation)" var udfordringen mest for nogle det blæsende vejr. Men vi oplevede ikke at det var svært for beboerne at bevare den gode stemning og lyst til aktiviteterne af den grund. Der var en beboer som var lidt usikker og ikke helt havde lyst til at være med i to af aktiviteterne: en huskeleg og en kasteleg. Det virkede som om hun var lidt usikker på, om hun nu kunne klare det. Men her kunne hun gøre brug af den pædagogiske bagdør og sidde over. Den pædagogiske bagdør sikrer, at alle beboerne har en plads i den aktivitet, der udfoldes. Pædagogisk bagdør er hermed inklusion.[10] Så for hende var nogle af aktiviteterne lidt overskridende, men kun til den positive side, for da vi og de andre beboere opfordrede og opmuntrede hende til at prøve, deltog hun og opdagede, at hun faktisk godt kunne. Så det var en sejr for hende, set ud fra hendes glade smil bagefter.

Trekantsdramaet

I vores aktivitet med Fonden Krobakken som målgruppe var vores mål at få dem ud i naturen - ikke at de skulle ”overleve” i naturen, men få dem til at glemme, at de var i naturen, mens de var der.

Axel Edinger har udarbejdet en model (se figur), hvor han deler friluftsliv op i tre områder: friluftssport, friluftsturisme og friluftsliv. Disse tre er ifølge Edinger naturholdinger. Efter vores overbevisning så vi beboerne fastømret, som turister i naturen. Vi valgte, at vi ville forsøge at udvikle deres natursyn og derfor lave nogle aktiviteter, hvor de kommer mere mod friluftslivsområdet. Dette gjorde vi, da vi mente at det var det bedste for vores målgruppe. De ville ikke have fået en god naturoplevelse, hvis vi havde valgt at lave aktiviteter i friluftssportsområdet. I friluftslivet er det naturen, der er med- og modspiller, det er her det autentiske kommer frem, og det ville vi gerne viderebringe til denne målgruppe, idet vi ville give dem en positiv, stille og rolig oplevelse i og med naturen.

Vi har valgt Edingers trekantsmodel[11], fordi den giver et overblik over hvilke områder vi gerne ville ende i med vores målgruppe. Søren Ankjærs boblemodel, er en lignede og nyere model over menneskets aktivitet i naturen. Forskellen på Edingers trekantsmodel og Ankjærs naturbobler er, at naturboblerne er mere omfattende og detaljerede, mens Edingers trekantsmodel kun har tre overordnede naturholdninger med variationer. I naturboblerne kan man bevæge sig mellem fire akser, der giver fem forskellige grundlæggende natursyn med variationer. Personligt har vi lettere ved at bruge naturboblerne på vores aktivitet, end trekanten, da den giver et bredere og mere detaljeret perspektiv over natursyn.

Refleksioner om aktivitetsdag

Vores formål med aktivitetsdagen var at udvikle målgruppens natursyn. Dette har vi nok alligevel ikke opnået. Vi fik dem med ud og fik dem muligvis også i flow[12], set fra vores side af, men der skal nok nogle flere aktivitetsdage til, før vi får udviklet deres syn på naturen.

Da vi evaluerede dagen med målgruppen, blev det klart, at de alle havde haft en positivt udfordrende og begivenhedsrig dag. De fleste fortalte, at de normalt ikke lagde mærke til ting i naturen, mens nogle enkelte lagde mærke til dyrene eller skoven, hvis de nu engang var ude og cykle eller gå en tur. Da vi første gang var henne og besøge dem, var det meget klart, at naturen ikke var noget, de normalt nød, men blot noget de skulle igennem på vej hen til fx Brugsen. Pædagogerne fremhævede, at der gerne skulle være en "gulerod" i enden af en aktivitet, for at lokke dem med ud; fx en is for at tage på stranden. Der blev tilmed sagt fra en af beboerne, at hvis de ville have frisk luft, så kunne de jo bare åbne vinduet.

Det var lidt ærgerligt, at det blæste så meget under aktivitetsdagen, da det gjorde, at nogle begyndte at fryse. Derfor valgte vi at spise sandwich indenfor, så vi kunne bevare det gode humør. Efter sandwichen gik vi igen udenfor for at uddele diplomer til beboerne, som tak for en god indsats og et positivt humør.

Hvis vi skulle have gjort noget anderledes....

Så kunne vi nok godt have ændret kaste-legen lidt. Skålene væltede let, når beboerne kastede sten i dem, hvilket gjorde, at de mistede point. Vi kunne fx i stedet have optegnet felter på jorden med fx kridt, så beboerne i stedet skulle kaste ind i et felt for at få point, eller også skulle vi have brugt nogle større baljer.

I sten og pind kunne vi godt have lavet mere "fair" hold. Vi spillede med rene pige- og drengehold, i stedet for at blande dem. Dette resulterede i at pigerne vandt stort over drengene. I stedet kunne vi have fordelt de to super gode piger på hver deres hold.

Mht. spørgsmålet om den store gruppe og den lille gruppe, så kunne vi have valgt at have kun 4 beboere i stedet for 6, da man kunne komme til at "glemme" en af dem engang imellem. Ellers kunne vi fx også have givet hinanden ansvaret for en eller to bestemte personer fra starten af, så ingen følte sig ekskluderet[13].

Vi var gode til at vurdere beboernes evner og med denne viden ændre sværhedsgraden på aktiviteterne. Fx skulle de i huske legen huske hvilken ting, der var blevet fjernet fra bunken med ting. Men dette var alt for let for den ene af drengene, så derfor ændrede vi sværhedsgraden for ham og fjernede to ting. Samtidig sørgede vi også for at have færre ting at huske på ved dem, der havde sværere ved aktiviteten.

Lejr-tur med klassen

Da vi var på lejr-tur med klassen, skulle vi arrangere vores aktivitet for vores klassekammerater. Her valgte vi to aktiviteter ud (Sten & pind og naturstafet), hvor vi tilpassede dem vores målgruppe ved at tilføje mere af konkurrenceelementet. Dette gjorde aktiviteterne mere udfordrende og aktiverende for vores klassekammerater, mens så meget fokus på konkurrence måske ville have været for meget for vores målgruppe på Krobakken. Inden vi tog af sted, lavede vi en SMTTE-model over aktiviteterne og vores mål med dem. (Se bilag 4) Målene fik vi ret godt indfriet, da grupperne var gode til at lave kampråd og hjælpe hinanden. Der blev også gjort brug af pædagogiske bagdøre, da en fra klassen havde sin baby med og ikke kunne gå fra den. Vi prøvede tilmed at lokke hende med alligevel, ved at sige hun måtte få hele to træk, når hun skulle ned og flytte en brik i sten og pind, hvis hun løb med sin baby. Dog havde vi lidt problemer med, at folk havde svært ved at se brikkerne på banen, som vi havde lavet i sandet. 

Individelle refleksioner

Vi har hver især gjort os nogle individuelle refleksioner over forløbet, som vi har valgt at vedhæfte som et bilag. (Se bilag 5)

Fremlæggelse

-          Præsentation af målgruppen - hvorfor denne målgruppe

-          De 4 fokuspunkter

-          Flow

-          Perspektivering omkring aktiviteter for målgruppen og på vores egen tur

-          Natursyn

Blog: Friluftens Helte
http://friluftenshelte.blogspot.dk/

Kildeliste

-          Friluftliv og naturoplevelser – Den Rene Vare af Axel Edinger Naturfag (FOKUS idræt, 15. årgang, nr. 2 april 1991)

-          Naturfag – overvejelser om uderummet af Ophelia Achton

-          Pædagogisk idræt, Peter Büchner Hede, s. 38

-          Tilpasset Idræt og Bevægelse - en introduktion. Udgivet af Handicapidrættens Videnscenter i samarbejde med VIA University College UCL Lillebælt Dansk Handicap Idræts-Forbund MarselisborgCentret. ISBN: 978-87-90388-15-7 Tekster: Anne-Merete Kissow og Bo Therkildsen Foto og redigering: Bo Therkildsen Omslag: Peter Ludvigsen.

-         Jank og Meyer, 2009:13

-         Hiim og Hippe, 1997:14

-         Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

-          Naturens grænser, Hans Fink

-          Mellem Ordene s. 114-115

-          Glædens Pædagogik s. 78-79

WEB

-          Friluftsrådet: Sundhed og livskvalitet i naturen
http://www.friluftsraadet.dk/media/643112/sundhed_og_livskvalitet_i_naturen_et_idekatalog_2013.pdf

-          Idrætsforum: Andkjær
http://idrttsforum.org/articles/andkjaer/andkjaer100606.html

-          Den Store Danske: Ekskludere
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/e-ek/ekskludere

Bilag

Bilag 1: Aktivitetsdag

·         Stenkast (motorisk øvelse)
Legen gik ud på, at vi havde tre skåle i forskellige størrelser. Den største skål gav 1 point, den mellemste gav 3 point og den mindste gav 5 point. Herefter gjaldt det om for beboerne at kaste sten i skålene og score point. Hver beboer fik tre kast. I anden runde rykkede vi skålene længere væk.

·         Sten og pind - naturversion af Kryds og bolle (kognitiv øvelse)
I denne leg blev beboerne delt ind i hold. Her gjaldt det for hvert hold om at få tre på stribe. Det ene hold spillede med sten, mens det andet hold spillede med pinde – deraf kommer navnet ”Sten og pind”.

·         Natur-stafet (samarbejdsøvelse)
I denne aktivitet skulle beboerne i fællesskab ud og finde ting i naturen. Vi havde på forhånd været ude for at samle blomster, blade, grankogler m.m., som vi havde puttet i en skål. Herefter skulle beboerne trække en ting op af skålen og derefter selv ud for at finde denne ting. Når en naturting var fundet og der var blevet sat navn på tingen, så skulle alle give hinanden high-five.

·         Huskeleg (hukommelses øvelse)
I denne aktivitet lagde vi nogle naturting som blomster, blade, grankogler m.m. på et tæppe. Først fik beboerne lov til at kigge på alle tingene og sætte navn på dem, hvorefter de så skulle vende sig om, mens vi fjernede en ting. Når de så fik lov at kigge igen, skulle de kunne huske, hvilken ting der manglede.

·         Mad i det fri (friluftsliv)
Dette gik ud på, at vi ville spise sandwich i det fri.

o   Dette træner deres evne til at være fleksibel. (Tilpasset Idræt og Bevægelse s. 19)

Bilag 2: SMTTE-modellen for Krobakken Skovsgård

Målgruppe: Personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse (Fonden Krobakken i Skovsgård).

Vi vil gerne lave forskellige aktiviteter i naturen. Vi laver denne aktivitetsdag ude i institutionens tilhørende have, hvor vi vil gøre brug af naturens egne redskaber.

(De 4 fokuspunkter skal sættes på nedenstående til fremlæggelsen Kognitivt, socialt, fysisk og psykisk)

·         Stenkast (motorisk øvelse,)

·         Sten og pind - naturversion af Kryds og bolle (motorisk øvelse)

·         Natur-stafet (samarbejdsøvelse)
Huskeleg (hukommelses øvelse)

·         Mad i det fri (friluftsliv)

o   Dette træner deres evne til at være fleksibel. (Tilpasset Idræt og Bevægelse s. 19)

Sammenhæng: Vi vil gerne give beboeren en mulighed for at udvikle deres natursyn til noget mere positivt, da de helst vil være indenfor. Skal de bevæge sig ud, må der meget gerne være en belønning - helst noget sødt. Vi ønsker at beboerne kommer til at føle, at oplevelsen er belønningen i sig selv. Vores stærkeste ressource er vores viden om friluftsliv og Helles viden om beboerne, samt hendes kendskab til målgruppens kompetencer.

Mål/vision:
Vores formål er:

·         At udvikle målgruppens natursyn.

Vores delmål er:

·               At opleve naturen med et andet fokus end naturen i sig selv.

·               At arbejde kreativt med naturens materialer, og opleve både arbejdsproces og slutmål.

·               At lære at udnytte naturens muligheder positivt.

·               At afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen.

·               At opleve at være underlagt naturen og vejrtyper.

·               At respektere naturen.

·               At opleve naturens og egen ro.

Eventuelle udfordringer: En af udfordringerne er, at vores målgruppe ikke er så vant til, at være ude og bryder sig generelt ikke om naturen.

Tegn: Vi vil holde øje med, hvorvidt målgruppen kommer i flow (Csikszentmihalyis) og glemmer tid og sted. Vi vil samtidig kigge efter, om målgruppen viser glæde og interesse for vores aktiviteter i naturen. Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, at vi kan se de nyder at være ude i naturen. Vi vil under hele dagen tage billeder og optage film, som vil være med til at vise om vores plan går efter hensigten.

Tiltag: Vi sørger for at lave sjove og differentierede aktiviteter ude i naturen ved hjælp af naturens egne redskaber. På denne måde får vi dem med udenfor. Samtidig laver vi også aktiviteter, der træner bl.a. motorikken, kognitiviteten og overblikket. For at få succes med vores aktivitetsdag, skal vi sørge for at holde øje med målgruppens interesse i aktiviteterne og tryghed i naturen og tillid til os. Vi har derfor valgt en mindre gruppe, så vi hver især har cirka én til to beboere at holde ekstra øje med. Vi har en plan, vi følger på dagen, hvor der er mulighed for at bruge pædagogiske bagdøre (KILDE), hvis der skulle opstå problematikker eller beboernes grænse bliver nået.

Evaluering: Det er vigtigt at vi undervejs evaluerer sværhedsgraden for aktiviteterne og målgruppens interesse og engagement, så vi dermed kan justere sværhedsgraden løbene, så et muligt Flow kan fortsætte. Vi vil også evaluere med målgruppen for at høre, hvordan de har oplevet dagen. Er deres natursyn udviklet? – Kan flere aktivitetsdage i det fri udvikle natursynet?

Til sidst skal der vurderes, hvorvidt dagen har været en succes og om det er noget, som ville virke bedre, hvis man gentog det flere gange, eller om der kunne gøres noget anderledes.

Det er også vigtigt at vi evaluerer vores egen indsats i dagen og aktiviteterne, så vi kan overveje, hvad vi kunne gøre anderledes en anden gang og om denne målgruppe er noget, som vi hver især kunne tænke os at arbejde med i vores fremtidige profession.

Bilag 3: NUZO

Bilag 4: SMTTE-modellen for klassen

Målgruppe: Klassen

Vi vil gerne lave 2 forskellige aktiviteter med klassen nede ved Stor Økssø, hvor vi vil gøre brug af naturens egne redskaber.

·         Sten og Pind – også kaldet Kryds og bolle (motorisk, social, psykisk, fysisk og kognitiv øvelse)

·         Natur-stafet (social, fysisk, psykisk og kognitiv samarbejdsøvelse)

Sammenhæng: Vi vil gerne få klassen til at have en god oplevelse i naturen, men samtidig også have lidt konkurrence med, så de fire hold, som vi har inddelt dem i, kan have en fællesskab hver især. Samtidig skal aktiviteten være social og inkluderende.

Mål/vision:

Vores formål er:

·         At opleve naturen med et andet fokus end naturen i sig selv.

·         At skabe et bedre sammenhold.

Vores delmål er:

·         At arbejde kreativt med naturens materialer, og opleve både arbejdsproces og slutmål.

·         At lære at udnytte naturens muligheder positivt.

·         At afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen.

·         At opleve at være underlagt naturen og vejrtyper.

·         At respektere naturen.

En af udfordringerne kunne være, hvis vejret var meget dårligt.
En anden udfordring kunne være, at nogle kunne blive ekskluderet.

Tegn: Vi vil holde øje med, hvorvidt målgruppen kommer i flow og glemmer tid og sted. Vi vil samtidig kigge efter, om målgruppen viser glæde og interesse for vores aktiviteter i naturen. Sidst men ikke mindst er det også vigtigt, at vi kan se de nyder at være ude i naturen. Vi vil også holde øje med, om sværhedsgraden på aktivitetens sværhedsgrad passer på klassens kompetencer. Vi vil også se efter, om klassen får et stærkere sammenhold.

Tiltag: Vi sørger for at lave sjove og differencerede aktiviteter ude i naturen ved hjælp af naturens egne redskaber. Samtidig laver vi også aktiviteter, der træner motorikken og overblikket. For at få succes med vores aktivitetsdag, skal vi sørge for at holde øje med målgruppens interesse i aktiviteterne og tryghed i naturen. Vi har derfor valgt at dele dem op i mindre grupper og sørge for, at de ikke går klassevis, men kommer sammen med nye mennesker, så de kan lære hinanden bedre at kende. Vi har en plan vi følger på dagen, hvor der er mulighed for at bruge pædagogiske bagdøre, hvis der skulle opstå problematikker eller nogens grænse bliver nået.

Evaluering: Det er vigtigt at vi undervejs evaluerer sværhedsgraden for aktiviteterne og målgruppens interesse og engagement, så vi dermed kan justere sværhedsgraden løbene, så et muligt Flow kan forsætte. Vi vil også evaluere med målgruppen for at høre, hvordan de har oplevet aktiviteterne. Lagde de mærke til, at de var i naturen?

Til sidst skal der vurderes, hvorvidt dagen har været en succes og om det er noget, som ville virke bedre, hvis man gentog det flere gange, eller om der kunne gøres noget anderledes.

Det er også vigtigt at vi evaluerer vores egen indsats i dagen og aktiviteterne, så vi kan overveje, hvad vi kunne gøre anderledes en anden gang.

Bilag 5: Individuelle refleksioner

Akita

”Dette modul har for mig været lærerigt og spændende. Jeg savnede dog personlig lidt mere udfordring i forhold til de aktiviteter vi blev udsat for. På vores aktivitetsdag med Krobakkens beboere, er jeg blevet mere afklaret på, hvilken målgruppe og felt jeg eventuelt kunne tænke mig at arbejde med senere hen efter endt uddannelse. Jeg har også fået en masse gode ideer til aktiviteter, som jeg kan bruge ude i praksis. Jeg synes generelt, at dette modul har beriget mig med god viden, begreber og teorier omkring emnet friluftsliv. Niveauet i forløbet har været tilpas og jeg har kunnet følge med. Samtidig har det også været positivt, at vi var slået sammen med de andre klasser, på den måde var der også et socialt element i modulet med nye bekendtskaber.”

Helle

”På dette modul har jeg fået ny viden om forskellige teorier og begreber, hvilket er kommet i min habitus og som jeg vil gøre brug af i min fremtidige profession som pædagog. Jeg har fået et nyt syn på friluftsliv på dette modul. Friluftsliv er ikke bare friluftsliv – der er mange kategorier, grene og historie der spiller ind. Nye lege, udfordringer, nye bekendtskaber og grænseoverskridende oplevelser er også noget, at jeg er blevet beriget med på dette modul.”

Kirsa

”Yderst spændende modul med masser af praksis og udfordringer, hvor vi har lært nye mennesker bedre at kende og lært en masse ting om friluftslivet, som vi egentlig ikke vidste. Jeg har altid selv været fortaler for skov- og naturbørnehaver eller blot almindelige børnehaver med et fokus på naturen, fordi jeg altid har haft en idé om, at det var sundt for børn at komme ud og tumle og se på dyr og planter osv. Nu har jeg så lært, at det rent faktisk også er vigtigt og hvorfor. Jeg føler mig nu bedre klædt på til at komme ud og tage en børnehave med storm med al min ny-lærte viden om naturen!”

Stig

”Modul 3 har for mig været utrolig spændende og lærerigt. Jeg har lært mig selv bedre at kende og fået udfordret mig selv fysisk og psykisk. Et af de steder hvor jeg virkelig overvandt min frygt, var ude på High-robe banen, hvor man skulle op over det høje net. Jeg tog derfra med en stor personlig sejr, og det er noget jeg kan bruge i min profession som pædagog, da jeg nu har bedre forståelse for, hvordan det er at være helt ude i risikozonen. Jeg har lært nye teorier og begreber, som jeg vil bruge i fremtiden, specielt Flow begrebet syntes jeg var spændene.”

---

Fodnoter:

[1] http://www.friluftsraadet.dk/media/643112/sundhed_og_livskvalitet_i_naturen_et_idekatalog_2013.pdf

[2] Tilpasset Idræt og Bevægelse s. 4

[3] Jank og Meyer, 2009:13

[4] Hiim og Hippe, 1997:14

[5] Mellem Ordene s. 114-115

[6] Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

[7] Naturfag – overvejelser om uderummet af Ophelia Achton

[8] Naturens grænser, Hans Fink

[9] http://idrottsforum.org/articles/andkjaer/andkjaer100606.html, Søren Andkjær (2005)

[10] Pædagogisk idræt, Peter Büchner Hede, s. 38

[11] Friluftliv og naturoplevelser – Den Rene Vare af Axel Edinger (FOKUS idræt, 15. årgang, nr. 2 april 1991)

[12] Glædens Pædagogik, s. 78-79

[13] http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/e-ek/ekskludere